
NADA / Øreakupunktur (National Acupuncture Detoxification Association) er en metode, der styrker et overbelastet nervesystem og hjælper kroppen med at finde ro og balance. Metoden bygger på principper fra traditionel kinesisk medicin (TCM), hvor akupunktur bruges til at balancere kroppens organer og dermed regulere både krop og psyke.
Under NADA består forløbet af 5 små nåle i hver øre, som bliver siddende i 30-45 minutter. Det foregår i rolige omgivelser, og der er mulighed for en samtale inden, hvis du har brug for det. Undervejs tilbydes der også en kop NADA-te, som bidrager til afslapning og ro.
Hvis du ønsker NADA sammen med andre, tilbyder jeg gruppeforløb for minimum 2 og maksimum 4 personer. Her sidder I hver på jeres egen stol, og der serveres ligeledes NADA-te undervejs.
Det er normalt at opleve en let ømhed eller en smule smerte i ørerne under NADA, men det forsvinder hurtigt. Nogle kan også opleve en følelse af varme, kulde eller prikken, hvilket er helt naturligt og kan være et tegn på, at kroppen arbejder med at slippe stress og spændinger.
NADA kan udføres flere gange om ugen i starten, afhængigt af behov, og derefter med længere intervaller.
NADA kan være særligt gavnligt for:
- Stress: Hjælper med at reducere kroppens stressniveau og fremmer afslapning.
- Søvnproblemer: Understøtter en bedre søvnrytme og kan mindske søvnløshed.
- Angst: Lindrer følelser af uro og hjælper med at skabe en følelse af tryghed og ro.
- ADHD: Bidrager til øget koncentration, mindre uro og bedre håndtering af impulser.
- Sorg og følelsesmæssige ubalancer: Støtter dig i at finde indre styrke og balance under svære følelsesmæssige perioder.
NADA er velegnet til alle aldersgrupper, dog bruges der ørekugler i stedet for nåle til børn under 7 år. Tilgangen er ikke anbefalet til personer med blødersygdom, da nåle kan give små blødninger.
NADA er en enkel, skånsom og naturlig metode, der kan bruges både som en selvstændig tilgang og som et supplement til andre terapiformer. Tilgangen kan hjælpe med at skabe balance i kroppen og forbedre både mentale og fysiske udfordringer.
Priser:
- NADA for én person: 45 minutter pris. 300 kr.
- Gruppebehandling: Pris pr. person 150 kr. (minimum 2 og maksimum 4 personer).
- Kombi-behandling: Det er muligt at kombinere NADA med andre tilgange – kontakt mig for mere information.
